Københavns Slot |
Københavns Slot på sinde sidste dage (ca. 1680), før det blev bygget om og senere revet ned for at der kunne blev plads til at opføre Christiansborg.. |
|
ccccccccccccccccccccc |
Københavns Slots Len |
|||||
1167-1416 | Fra biskop Absalon får foræret fiskerlejet Havn af kongen og bygger stedets første borg, til Erik af Pommern inddrog byen til kongemagten, var København Roskilde bispestols kosteligste besiddelse. I perioder inden den endelige overtagelse havde byen været under kongen. |
|
1167-1259 | København var styret v.hj.a.bispens stadsretter af en foged. | |
1259-1295
|
1259 måtte bispen flygte for kong Christoffer I., der herefter overtog byen. Imidlertid samarbejdede bispen med en af kongens oprørske lensmænd, fyrst Jaromir af Rügen, og denne erobrede til gengæld København fra kongen. Således blev København en brik i det politiske spil mellem magthaverne. |
|
|||
1295 | Borgerne og biskoppen tørner sammen i oprøret i 1295 og kongen greb ikke ind; det var nemlig en sag mellem bispen og borgerne. | ||||
1363 |
Fikke Moltke
er høvedsmand 1363.
|
||||
1384 | Niels Joensen af Strø er høvedsmand for bispen i København. | ||||
1416-1510 | Kronen beslaglægger København og holder stadig fogeder på slottet. | 1536-1592 | Ved reformationen erhverver kronen så meget kirkegods, at tilliggendet til København vokser betydeligt. Det er ikke kun Roskilde bispestol og domkapitel, som godset tages fra, men også kapitlet i København. | ||
1510-1661 | Det gods, der hører til Københavns Slot, samles i Københavns len. Lensmanden skal samle indtægter fra Smørum, Ølstykke og Sokkelund herreder. I begyndelsen også af Stevns herred. | 1510-1514 |
Eske Bille til Svanholm er lensmand. |
||
1514-1517 | Torben Oxe er lensmand, og han sidder tillige på Krogen. 1517 anklages han som ansvarlig for slottets sikkerhed for giftmord på Christian II's elskerinde og dømmes til døden og henrettes. | ||||
1517-1519 | Jacob Tidemand bliver lensmand og dør 1519. Også han og den næste lensmand har Krogen under sig. | ||||
1519-1520 | Roluf Madsen van Leveren er ny lensmand. | ||||
1520-1522 | Den borgerlige Hans Mikkelsen gøres af Christian II til lensmand. Byen holdes næsten et år til kongen, selv om den er under belejring. Krogen bliver atter et selvstændigt len uden for det oprørske København. | ||||
1523 | Frederik I's mand Henrik Gøye får lenet. | ||||
1523-1525 | Movrits Jepsen Sparre bliver næste lensmand. 1523 udskilles Stevns herred af lenet. | ||||
1525-1534 | Johan Urne bliver lensmand og får også Stevns herred. 24/7 1534 overgiver han slottet til grev Christoffer. | ||||
1534-1535 | Len, slot og by er på lybske hænder, og grev Christoffer holder hof på slottet. Byen udsættes igen for en langvarig belejring. | ||||
1535-1536 | Gabriel Gyldenstjerne bliver kongelig lensmand. Lenet er under fadeburet. | ||||
1536-1538 | Iver Krabbe er næste lensmand. | ||||
1538-1556 | Peder Godske er lensmand og lenet omfatter atter Stevns. Han afregner til fadeburet, og 1547 lægges Abrahamstrup til, 1555 tillige Krogen. Han dør 1556. | ||||
1556-1560 | Efterfølger som lensmand er Poul Huitfeldt. Han afregner til fadeburet. | ||||
1560-1561 | Mogens Gyldenstjerne er næste lensmand. | ||||
1561-1562 | Herluf Trolle er lensmand og afregner med fadeburet. Han siddder samtidig på Frederiksborg og har også Try herred under sig. | ||||
1562-1564 | Frans Brockenhuus bliver herefter lensmand med fadeburet som afregningssted. Han får dog hverken Krogen eller Frederiksborg og af Try herred får han kun 14 sogne (nærmest svarende til Ølstykke herred). | ||||
1564-1566 | Jens Trudsen Ulfstand er næste lensmand, og han dør 1566. | ||||
1566-1572 | Bjørn Andersen bliver lensmand og sidder samtidig på Roskildegård. 1568 får han Tryggevælde lagt oveni lenet, men mister samtidig Abrahamstrup. | ||||
1572-1575 | Morten Venstermand er lensmand på løn. Han har Ølstykke herred, men Lille lægges 1574 under København. | ||||
1575-1585 | Christen Vind bliver lensmand mod løn for en længere periode. Lille herred lægges 1577 til Ølstykke. | ||||
1585-1588 | Christoffer Rosengård er lensmand mod løn. | ||||
1588-1595 | Ditlev Holck har lenet. 1588 afregner han med fadeburet, resten af perioden er han nok på løn. | ||||
1595-1597 |
Carl Bryske var lensmand mod løn. |
||||
1597-1599 | Børge Trolle til Trolholm har lenet på løn. | ||||
1599-1602 | Knud Rud til Vedby var lensmand på løn til 1600. Derpå var han på genant. | ||||
1602-1608 | Laurids Ebbesen Udsen til Tulstrup sad på genant. | ||||
1608-1614 | Jørgen Kaas til Gjelskov var også på genant. | ||||
1614-1615 | Christen Friis til Kragerup var lensmand på genant. | ||||
1615-1620 | Cai Rantzau til Hellerup havde lenet på genant. Han døde 1623. | ||||
1620-1624 | Kansler Christen Friis til Kragerup sad igen på genant. | ||||
1624-1629 | Mogens Kaas til Frøstrup har lenet på løn. | ||||
1629-1632 | Mogens Sehested til Højris er også på løn. | ||||
1632-1634 | Næste lensmand er Joakim Beck til Bosø og Gladsaxe på løn. | ||||
1634-1641 | Niels Trolle til Trollholm er lensmand på løn. | ||||
1641-1646 | Det er Niels Vind til Grundet også. | ||||
1646-1651 | Det samme gælder Oluf Brockenhuus på løn. | ||||
1651-1655 | Axel Urup til Beltebjerg har lenet på løn. | ||||
1655-1658 | Frans Brockenhuus er også lensmand på løn. | ||||
1658-1661 | Sidste lensmand er Kristoffer von Kørbitz som overleverede til kronen 18/5 1661. Samtidig oprettedes Københavns Amt. |
Københavns Amt bestod oprindeligt af Sokkelund og Smørum Herreder, samt en del af Ølstykke Herred (som i 1800 samlet blev lagt til Frederiksborg Amt).
Københavns amt |
|||||
1661-1919 | Københavns Amt havde nogenlunde samme omfang som Københavns len. |
|
1661-1709 |
Hvem der var amtmænd i denne periode er uvist. Webmaster vil gerne have det at vide, hvis nogen ved det. | |
1709-1723 | Iver Rosenkrantz udnævnes til amtmand, men fungerede til 1716 (under Store Nordiske Krig) som diplomat, så først dette år tiltrådte han embedet. | ||||
1723-1773 | Hvem der var amtmænd i denne periode er uvist. Webmaster vil gerne have det at vide, hvis nogen ved det. | ||||
1773-1799 |
Greve Christian Ludvig Scheel-Plessen til Fussingø og Selsø var amtmand. Ved amtsreformen 1793 blev han siddende i embedet. | ||||
1809-1810 |
Næste amtmand var Fredrik Hauch.I hans embedsperiode blev 17. januar 1809 blev Roskilde Amt som følge af reformen af 1793, der gjorde alle amter større, henlagt under Københavns Amt. | ||||
1810-1816 |
Næste amtmand over København (og Roskilde) var tyskeren Werner Jasper Andreas Moltke. | ||||
1816-1821 | Næste lensmand, Christoffer Schøller von Bülow, gav anledning til en større skandale. Han begik underslæb (stjal fra amtets pengekasse) og blev derfor af Højesteret "dispenseret fra embedet" 1818, d.v.s. at han blev fyret. | ||||
1821-1831 |
Mens sagen mod Bülow kørte 1818-21, var Frederik von Lowsow konstitueret i embedet. 1821 blev han så fastansat, da forgængeren endeligt var fyret. |
||||
1831-1850 | Næste stiftsamtmand var Frederik Christian Julius greve Knuth. | ||||
1850-1860 | Hvem der var amtmænd i denne periode vides ikke. Webmaster vil gerne have det at vide, hvis nogen ved det. | ||||
1860-1872 | Amtmand er Carl Frederik Simony. | ||||
1872-1915 | Hvem der var amtmænd i denne periode vides heller ikke. Webmaster vil gerne have det at vide, hvis nogen ved det. | ||||
1915-1932 |
Amtmand er Christian Emil Anker Ammentorp. Fra 1919 var han dog ikke længere formand for amtsrådet. | ||||
1919-1970 | Ved amtsreformen 1919 erstattes de kongeudnævnte amtmænd af folkevalgte amtsrådsformænd. Embedet amtmand bibeholdtes dog for de tjenestemænd, der stod i spidsen for den lokale statsforvaltning. Det hidtidige Roskilde Amt, der i 1808 var lagt under Københavns Amt, blev skilt ud igen ved kommunalreformen 1970. |